Alting går over igen – også dit barns teenagealder

Nogle teenageforældre er ved at rive håret ud af hovedet på sig selv i frustration over deres teenager. Bare rolig – det går over. Det kan godt være du ikke tror mig, men så prøv at spørge i omgangskredsen, om andre ikke har oplevet umulige teenagere, de troede ville være umulige altid, og hvor det viste sig, at de blev til at holde ud igen.

Kan du huske dit barns trodsalder?

Da dit barn var i trodsalder, følte du sikkert også det ingen ende ville få. Men det gjorde det, og det gjorde de andre vanskelige aldre også. I en af de perioder, kan du måske huske, at når du selv var træt og irritabel, blev barnet meget værre. Hvorfor mon? Ja det rette svar er, at du selv har udsendt en masse negativ energi, som påvirkede dit barn, så det følte sig mere usikker på din adfærd, og derefter protesterede ved at opføre sig endnu værre. Men det gik over igen – ikke?

Er du begyndt at tale nedsættende om dit barns personlighed?

Indrømmet – nogle børn er mere vanskelige end andre. Der er børn, der både som små og store virkelig er en prøvelse for forældrene. For det går som regel meget godt, når de er ude eller man har gæster derhjemme. Hvis du ikke har opdaget det endnu, så prøv diskret at fiske oplysninger ud af dem, dit barn omgås eller læg mærke til opførslen, når I har gæster. Den er sandsynligvis bedre. Derfor kan det også for dig som forælder, føles som om dit barn direkte angriber dig, så du får lyst til at angribe tilbage. Inden du når at tælle til 10, står du måske og skriger at din teenager er en umulig møgunge, som du ikke kan holde ud. Måske råber du, at han/hun ødelægger dit liv, eller er skyld i at I har det dårligt derhjemme. ”Se nu hvor gal du har gjort mig!” Undskyld siger jeg lige, hvem bestemmer at du skal reagere ved at blive gal, og måske føle dig angrebet?? Det gør du sådan set kun selv. Og du skader jeres indbyrdes forhold, og dit barns syn på sig selv, uanset hvordan barnet selv har opført sig. Indrømmet, jeg ved godt det kan være svært at styre sig, jeg kender det skam godt selv, men det er stadig dig selv, der har tanker, der gør dig vred. Det er ikke andre, der gør det for dig. Vi vælger altid selv, hvordan vi vil reagere på en given situation.

Alting går over igen – også din vrede og frustration

Hvordan har du efter en af jeres ture? Hvordan har dit barn det? Er der sure miner længe? Er der gråd, fortrydelse eller undskyldninger?

Der er jo sikkert tidspunkter, hvor I egentlig har det hyggeligt, og hvor du ser alle dit barns gode sider. Det er disse sider, du skal give fokus, også når din teenager opfører sig rædselsfuldt. Vælg at have fokus på det gode, og se den dårlige adfærd, som en overreaktion, som du selvfølgelig skal handle på. Undgå at komme ind i diskussioner når din teenager slår sig løs. Hvis ikke du plejer at vinde diskussionerne, gør du det sikkert heller ikke nu, og det er derfor bedre at handle i stedet for at snakke og diskutere. Du er nødt til at vise din utilfredshed ved at sætte en grænse, som din teenager kan mærke. Jeg mener selvfølgelig ikke fysisk vold. Men en sanktion i form af, at der er noget teenageren ikke må, eller ikke må få, som ellers har været en selvfølge. Måske hjælper det heller ikke. Hvis du har prøvet alt, kan det bedste være, at din teenager kommer hjemmefra i en periode. Måske på efterskole, måske skoleophold i udlandet, måske flytte hjemmefra. Jo, dit barn kan godt klare at være væk fra dig, og du kan også. Tro mig al den vrede, din teenager plejer at rette mod dig, har han/hun slet ikke overskud til at fokusere på, når I ikke er sammen hver dag, og når teenageren skal stå på egne ben. Ligegyldigt hvor fedt, de selv siger, det vil være, så er de trods alt kun ”børn”, der ikke har særlig meget livserfaring, og at være væk fra dig, kan gøre dem usikre, og så får brug for din hjælp.

Hvis I bliver boende sammen, må du væbne dig med tålmodighed. Fortsætte med at give din teenager nogle fornuftige retningslinjer at styre efter, og så undgå konflikter i form af skænderier. For alting går over, også din teenagers dårlige opførsel.

NB. Dette er skrevet til helt almindelige familier, hvor der ikke er tale om misbrug, vold eller lignende hos nogle af familiemedlemmerne, for det er naturligvis en helt anden situation.