lørdag den 16. oktober 2010

Kvinder fravælger børn

Jeg faldt over en artikel om, at kvinder fravælger børn, eller får dem senere. Ifølge en sociolog, kan det være fordi de vil tilgodese deres egne behov, og ikke har lyst til at give køb på egne interesser.

Jeg misundte min barnløse søster

Som forælder og især aleneforælder, kan jeg sagtens forstå det. Da mine børn var små, misundte jeg tit min søster, som også var alene men uden børn. Alt det hun kunne foretage sig, uden at skulle tage hensyn til at skynde sig hjem, uden at skulle betale for tre hver gang hun skulle i biografen, spise ude eller rejse. Alt det smarte tøj hun kunne købe til sig selv. Alle de uddannelser hun havde tid til at tage, og de topjob hun fik. Øv, misundelse er en grim ting, men misundelig var jeg - til en vis grad.

Der var altid nogen hjemme hos os

For når jeg kom hjem, var der ofte nogle hjemme, enten et eller begge børn, og fordi jeg synes børn har godt af at vokse op med dyr, har vi haft kat i mange år. Så om ikke andet havde jeg da selskab af en kat. Min søster havde kun sig selv, når hun kom hjem. Hun misundte mig, at jeg næsten aldrig var alene, andet end når børnene var hos deres far.

Børnene kunne ikke pjække

Ovenstående historie viser, at der er en forside og en bagside ved alting. I dag ved de fleste af os heldigvis, at vi kan vælge at have fokus på forsiden, også selvom bagsiden presser sig på. Så selvom det kan være svært at få alle ender til at nå sammen, når man som jeg har været alene med børnene i mange år, og oparbejdet egen virksomhed, så ville jeg ikke have byttet med min søster. Jeg har prioriteret et arbejde, hvor jeg har arbejdet hjemmefra, ofte til stor irritation for drengene, da de kom i gymnasiet, for så kunne de ikke pjække, ligesom alle de andre. Ja, det kan godt være de var irriterede, men den ældste fik et superflot gennemsnit til studentereksamen, og det er jeg godt tilfreds med. Jeg har altid haft den holdning, at hvis de havde evnerne til at tage en adgangsgivende eksamen, skulle de gøre det. Og jeg har været her til at støtte og guide dem. Det vil jeg gerne give dem med ud i livet, og hvad de gør derefter, blander jeg mig ikke i. Ok, jeg prøver måske, men accepterer hvis de vil gøre deres egne erfaringer - (læs dumheder), for den vej går de fleste af os.

Du kan læse artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/10/16/083455.htm

PS: min søster er lige flyttet sammen med den dejligste mand, som har tre drenge i alderen, 5, 8 og 12 år :o)

onsdag den 13. oktober 2010

Vis din kærlighed, mens du kan

Vi sætter ofte mest pris på det vi har mistet.

I dag kom dagen, hvor minearbejderne kom op af den skakt, de havde siddet indespærret i næsten en kilometer under jorden i 69 dage. Jeg så et rørende interview med en af minearbejderne, der gav folk det råd, at prioritere deres ægtefælle og børn før noget andet.
De sidste sms'er, der blev sendt fra mennesker i flyene, der blev sprængt i luften 11. september 01, drejede sig også alle om kærlighed og kærlige tanker. Når man tror, man mister noget eller nogle, er det ofte først der vi sætter virkelig pris på det eller dem.

Vil du helst gøre dine egne erfaringer, eller vil du skyde genvej og lære af andres?

Ville det ikke være rart, at lære af andres erfaringer? At huske på dem, vi elsker og vise det og sige det, mens vi har muligheden?
Jeg vil i hvert fald bruge dagen i dag på at ringe til min mor, at kræse om mine børn, og i det hele taget have fokus på kærlighed. For jeg har muligeden, og derfor griber jeg den.

Jeg ønsker alle en god dag med kærligheden i fokus.