mandag den 18. juni 2012

Giver du udtryk for din glæde og taknemmelighed?


I dag ringede jeg for at klage over en levering, der i to uger var blevet ved med at gå galt af forskellige årsager. Når jeg klager, er jeg altid meget opmærksom på ikke at være bebrejdende, og placere skyld. Til gengæld er der ikke tvivl om, hvad jeg ønsker – i dette tilfælde at firmaet leverede varerne med en taxi i dag, da jeg stod og skulle bruge dem. Kvinden jeg talte med undersøgte tingene nøje, og som sagt spillede flere uheldige omstændigheder ind, både hos dem og andre involverede. Hun lyttede var venlig og gav mig sit navn, så jeg vidste hvem jeg havde talt med, og lovede at vende tilbage, når hun havde talt med sin chef. ”Varerne bliver leveret i dag, af en af vores medarbejdere, der kører ud med dem”, sagde hun, da hun ringede tilbage. ”Tusind tak for hjælpen” sagde jeg, og hører pludselig mig selv sige, ”Du er en stjerne”. Reaktionen udeblev bestemt ikke. Hun blev så glad, at det strålede ud gennem telefonen. Det gjorde mig glad, og inspirerede mig til at skrive denne tekst.


Er du selvretfærdig?

Jeg kom nemlig til at tænke på, hvor tit jeg oplever at mennesker, der klager over et eller andet, bliver hængende i harmfuld selvretfærdighed, selvom de får det de beder om. Der kommer måske et surt: ”Det var da også på tide” eller lign. Hvad er det så egentlig, der skal få folk til at få lyst til at gøre det, der bedes om en anden gang?
Især overfor børn og ægtefælle, tager mange det nærmest som en fornærmelse, hvis de skal blive ved med at bede om de samme ting. Men for søren da, i familien er det tit dit eget behov, du ønsker opfyldt, og ikke dit barns eller ægtefælles. Derfor er det ikke noget, de går og tænker over. Slet ikke hvis de altid bliver bebrejdet for deres glemsomhed. ”Hvor tit skal jeg bede dig om at rydde op på dit værelse”. ”Har du nu glemt at tage mad ud af fryseren igen”. Hvis du kan genkende sådanne udtalelser, synes jeg du skal rose dig selv for at være ærlig nok til at indse det. Dernæst kan du tænke over, hvad det giver dig at lyde bebrejdende. Giver det dig en god følelse omkring dig selv? Knytter det dig nærmere dit barn eller ægtefælle? Får du det som du ønsker? Nok ikke. Mit gæt er, at det bare får dig til at få ondt af dig selv. Når man har ondt af sig selv, hvad fokuserer man så på? Alt det gode, der er i ens liv, eller alt det dårlige, som ikke fungerer? Jeg er sikker på, du selv kender svaret.


For meget ros og for meget ris, får folk til at lukke ørerne.

Hvis du altid brokker dig over det samme til den samme person, bliver personen efterhånden immun overfor det du siger. Ørerne lukker sig simpelthen, og du brokker dig eller beder om, til døve ører. Du får heller ikke det ud af det, som du ønsker. Det samme gælder, når du roser for meget. Til sidst lægger andre ikke mærke til rosen, fordi det er blevet normalt. Vi lægger nemlig mest mærke til noget, der ikke er som det plejer, og især noget der ikke fungerer som vi forventer. For at rosen virker skal du derfor kun rose, når du mener det, og når modtageren har gjort sig umage. Har du svært ved at føle, der er noget at rose for, eller føler du dig sur og selvretfærdig, er et simpelt ”tak” nok. Rosen bliver nemlig ikke opfattet, hvis du siger et, og mener noget andet.


Hvordan får du overskud til at rose?

Ved at kende til enkle kommunikationsregler og lære at fokusere på dig selv og dine handlinger, i stedet for at placere skylden hos andre, kan du forbedre forholdet til børn, ægtefælle, chef, kollegaer, familie og venner. Og det gode ved det er, at når du selv tager initiativ til at rose, vil du i stedet for at have ondt af dig selv, have noget at rose dig selv for. For mange vil det være en omvendt måde at tænke på, og at ændre på gamle vaner kræver da også opmærksomhed og overskud. Hvis ikke man har overskud, kan det derfor virke uoverkommeligt at skulle ændre vaner. Så er det godt at huske på, at jo mindre overskud, jo mere irritation. Jo mere overskud, jo mindre irritation. Begge dele bliver en ond eller god cirkel. Det gode ved det er, at for at få mere overskud, skal du fylde dig selv op med masser af gode oplevelser og forkæle dig selv, så du bobler af livsglæde. Du fortjener det jo – livsglæde og forkælelse, og jo gladere du er, jo gladere er andre omkring dig. Glæde smitter – på den gode måde. Du bliver også selv glad af at gøre andre glade. Jeg håber, jeg har smittet og inspireret dig lidt med min glæde over at have gjort et andet menneske glad i dag, ved at påskønne hendes hjælp.