Kloge velopdragne børn og teenagere har det ofte svært.

Endnu engang har jeg haft en teenager til samtale/coaching, som har haft en dårlig barndom med flere skoleskift, blot fordi vedkommende er intelligent og går op i sine lektier. Mange mennesker tror ofte, at børn og unge med problemer kommer fra dårligt fungerende familier. Det er bestemt også tilfældet, men hvad de færreste ved er, at rigtig mange børn og unge fra gode familier, hvor forældrene faktisk er der for deres børn, ofte bliver udsat for drilleri, mobning eller udelukkelse fra fællesskabet, blot fordi de hjemmefra har fået sunde værdier og er født med en høj intelligens. Disse børn og unge opfører sig ordentligt, er velopdragne og hjælpsomme, intelligente og laver deres lektier og får gode karakterer. Værdier som burde være gode, og som forældrene er stolte over, men som børnene ofte bliver drillet for. De bliver kaldt mærkelige, kedelige, nørder, dengser, dukse eller slet ingenting, bliver bare ignoreret.


Hvad skal du som forælder være opmærksom på?
Som forældre kan det være lidt svært at tro, at ens barn eller teenager har så stort et problem, når barnet synes at gøre alt det rigtige i forældrenes øjne. Du skal imidlertid tage dit barns problem alvorligt, og være opmærksom på hvis barnet/teenageren ikke har mange venner, eller skiftende venner, ikke bliver inviteret til fødselsdage/fester eller ikke selv vil holde noget. For at afhjælpe problemet vælger mange forældre at lade barnet skifte skole. Det kan være en god løsning, hvis barnet/teenageren kommer et sted hen, hvor ingen kender vedkommende. Så vil barnet blive mødt af de nye med et åbent sind. Nogle gange går det godt og barnet får nye og gode venner i den nye klasse. Andre gange går det ikke godt, barnet skifter måske skole igen og får det stadig ikke godt.
Problemet er at barnet er begyndt at se sig selv, som de gamle klassekammerater så vedkommende. Barnet er begyndt at tro på, at der er noget galt med ham/hende. Nogle reagerer ved at blive vilde, lade være med at lave lektier og gøre ting, de ikke har lyst til i håbet om at være som de andre mere populære, og dermed blive accepteret. Nogle reagerer ved at blive mere og mere indadvendte, isolere sig, flygte ind i bøger, lektier eller computerspil og bliver derved mere og mere isolerede.

Hvad kan du gøre?
Som forældre kan det være svært at hjælpe sit barn, og som mor eller far føler man sig alene og magtesløs. Det eneste man ønsker er jo at hjælpe sit barn til at have det godt. Selvom man som forælder roser børnene, og fortæller hvor meget man elsker dem, hvor stolt man er af dem og hvor dygtige de er, hører børnene det ikke. Børn ved jo godt, at forældre elsker deres børn og er stolte af dem. Nogle teenagere bliver ligefrem sure og smækker med døren og kalder mor og far for idioter, der ingenting forstår. Hvilket man som forælder måske heller ikke rigtig gør. Faktum er dog, at teenageren har det skidt, og har brug for at få hjælp til at bygge et godt selvværd op. Det er også vigtigt at inddrage skolen, sikre at der bliver gjort noget og få feedback.
Lad teenageren tale med en professionel, som kan møde vedkommende med forståelse så han/hun kan begynde at bygge selvværdet op, og få et nyt syn på sig selv.

Dit barns fremtid
For mange unge kan situationen ændre, når de starter på en videregående uddannelse. Her møder de ligesindede venner med samme interesser. Nogle unge vælger forkert uddannelse eller lignende, og vil gerne skifte skole. Hvis det tilfældet, er det vigtigt at du lytter til hvorfor, og ikke prøver at fastholde din teenager i noget, der måske ikke er godt for ham/hende, men sammen med teenageren undersøger forskellige muligheder. Det er også vigtigt at finde ud af, om problemerne er reelle, eller det skyldes en usikkerhed i din teenager. Hvis det skyldes dårlige oplevelser i folkeskolen, skal din teenager have professionel hjælp.

Jeg er bekymret for den danske folkeskole og de signaler den sender eleverne
Med ovenstående in mende, bliver jeg bekymret, når jeg læser, at flere og flere folkeskolelærere føler at eleverne har det bedre, når de ikke får lektier for. Det er da klart, at eleverne synes det er sjovere, når de ikke behøver at tænke på skolen, når de har fri. Jeg undrer mig over, hvornår lærerne synes, det vil være passende at lære eleverne, at det at være barn og ung er at skulle lære at tilpasse sig samfundet og dets krav. Jeg synes, det i folkeskolen og mange steder i befolkningen virker som om samfundet tilpasser sig børn og unge i stedet. Lad os dog begynde at stille krav til børn og unge igen. For det der får børn og voksne til at vokse, er når vi gennemfører noget, vi ikke troede, vi kunne klare. Når kravene til børn og unge hele tiden slækkes, frarøver vi dem dermed enhver chance for at vokse og udvikle sig. Ved ikke at stille krav – om ordentlig opførsel, følge med i timerne, have bøgerne med i skole, tie stille og lytte – sendes der et signal om, at eleverne ikke kan det, og et signal om ”ligegyldighed”, og det er i hvert fald ikke noget børn vokser af.

Hjælp børn til at vokse og udvikle sig
I stedet for at slække på kravene til eleverne, er det på at tide at stramme op. Det er ikke synd. Det er at gøre børnene en tjeneste, og sende et signal om, at man bekymrer sig så om dem og deres fremtid, og at man orker at kæmpe på deres vegne. Jeg tænker også at det ville være rart, hvis gamle dyder som dygtighed, flittighed, venlighed, opmærksomhed, ansvarlighed og modenhed kom på mode igen. Nu virker det som om, det er uopdragenhed, dovenskab, støjende adfærd, barnlighed og selvcentrerethed, der belønnes og gør børn og unge populære. Det virker som om, det er godt at få opmærksomhed, også selvom den er negativ. Tænk på alle de realityprogrammer vi har i dag, og folk der er kendte blot for at være kendte. Det kan godt være det er underholdende at se på, og jeg hører at mange unge ser det, fordi de synes, de medvirkende er til grin, men det er stadigvæk med til at sætte dårlig opførsel i højsædet, i stedet for god opførsel. Det er vores børn og unge det går ud over.

Jeg tror på den gode opdragelse
Jeg valgte at arbejde hjemmefra, og kun deltid mens mine drenge var små, og de har også lært at opføre sig ordentlig, og har også oplevet at føle sig udelukket. Jeg er dog sikker på at mine og dine børn, der har fået en god opdragelse og sunde værdier med sig ud i livet, nok skal klare sig godt som voksne. Det er i hvert fald vigtigt at støtte din teenager i, at han eller hun er god nok selvom vedkommende ikke har lyst til at deltage i et hjernedødt realityprogram. Vær stolt af, at du har barn/børn, der kan opføre sig godt. Din opdragelse har virket, og dit barn skal nok klare sig godt som voksen.

Alle kan gå fra grænseløs til grænsesættende opdragelse. Det beriger dit barns liv, og ruster det til voksenlivet. 1-2 samtaler kan gøre et liv til forskel.

Kender dine børn også forholdsreglerne omkring ituslåede sparepærer?

Sparepærer er godt for miljøet, når bare de ikke går i stykker. Sådan tænkte jeg i hvert fald forleden, da jeg satte en ny sparepære i en lampe. Midt i den proces kom jeg heldigvis i tanke om, at jeg helt havde glemt at give den viden videre til mine halvvoksne drenge, der er på vej til at flytte hjemmefra. Jeg prøver nemlig at klæde dem godt på til at bo alene, men denne information var smuttet. Måske har du det på samme måde med dine store børn? Måske trænger du også til at få opdateret din viden?

Du ved måske allerede, at hvis en i familien er så uheldig at slå en sparepære i stykker, er der specielle forholdsregler, fordi de indeholder kviksølv, som afgiver dampe, når de går i stykker. Men har du også husket at fortælle det til dine børn, hvis de er store nok til at være alene hjemme? Når børn er alene hjemme, bliver de måske nervøse eller kede af det, hvis de kommer til at slå noget i stykker, måske også bange for at blive opdaget. En af måderne, de kan reagere på, er at skynde sig at rydde op, enten for at hjælpe mor og far, eller måske i håbet om ikke at blive opdaget. Hvis det drejer sig om en pære, vil de rigtig kvikke måske også vide, hvor de nye pærer er, og hvordan man skifter den. Men hvad gør de så med den ituslåede pære? Ja, de vil jo nok samle den op, måske med kost eller ved at støvsuge. Ups, det må man absolut ikke. Sparepærer indeholder kviksølv, som afgiver dampe, der især er skadeligt for gravide og mindre børn, hvis pæren går i stykker. Disse kviksølvsdampe, må ikke spredes, da dampene derved holder sig i hjemmet i flere uger. Derfor skal der altid luftes grundigt ud, hvis en pære er gået i stykker.

Miljøstyrelsen skriver bl.a.:
”Det er ikke nogen god ide at lade børn rydde op efter en knust sparepære. For det første er børn mere følsomme over for kviksølv og for det andet er de ofte ikke så omhyggelige som voksne. Gravide og mindre børn er mere følsomme over for kviksølvdampe end andre. Gravide bør derfor - så vidt muligt - ikke rydde op efter en knust sparepære. Hvis du er gravid og en sparepære går i stykker, kan du åbne vinduet og forlade lokalet. Få en anden til at rydde op. Hvis der er mindre børn i lokalet, er det en god ide at tage dem ud, inden der ryddes op. I tilfælde af at ikke alle rester kan fjernes, holdes børn så vidt muligt væk fra området de efterfølgende 14 dage. Det er ikke en god ide at lade små børn lege med sparepærer, da de kan gå i stykker i hænderne på børnene.”

Jeg vil ikke komme yderligere ind på de øvrige forholdsregler, da Miljøstyrelsen har udarbejdet en skrivelse, som du kan læse her: http://www.mst.dk/Borger/Kampagner/sparepaere/

Som det ses af ovenstående, er det især vigtigt at vide besked med, hvordan du kasserer sparepærer, hvis du er gravid eller har mindre børn. Men som sagt, er det også vigtigt at lære dine børn det, når de er store nok til at være alene hjemme. Ligesom det selvfølgelig er en af de oplysninger, der er vigtig at give dine børn, inden de skal til at flytte hjemmefra. Det er sjældent en pære smadrer, men gør den det, kan du sikre dine børn ved at give denne viden videre.

Har du tænkt på, at du giver dine børn tryghed og kærlighed, ved at sætte grænser?

Forældre fortæller mig ofte, at det er besværligt eller synd at sætte grænser for deres børn. Jeg synes, det er endnu mere synd for børnene, at de forventes at opdrage sig selv. For slet ikke at snakke om, hvor besværligt det må være for dem.
Ville du ikke meget hellere have, at de kunne bruge al deres livsglæde og energi på bare at være børn eller unge for den sags skyld? Og at I kunne få mere tid til alt det hyggelige?
Har du tænkt på, hvor meget energi dine børn skal bruge på at gøre modstand og skabe konflikter?

Skal du råbe for at blive hørt?
De fleste ved godt, når de er for eftergivende; og ofte hører jeg, at mor siger, hun ikke kan få sig selv til at sætte en grænse (være hård) fra starten af, når hun beder sit barn om at gøre noget. Det foregår i stedet som regel på den måde, at det bliver sagt 5 gange, og først 5. gang gør barnet det, hun beder om. Når jeg spørger, hvad der sker 5. gang, får jeg altid svaret: ”Der bliver jeg virkelig vred, og råber højt. Men jeg kan altså ikke få mig selv til at råbe første gang.” 5. gang bliver der som regel også råbt til barnet: ”Hvorfor skal du få mig til at råbe, hver gang du skal gøre noget?” Dvs. barnet får skylden for, at du råber, og det er vel ikke din mening?

Hvordan undgår du at råbe?
Jeg kan berolige dig med, at du slet ikke behøver råbe for at få dit barn til at gøre, det du siger. Når barnet først reagerer, når du råber, skyldes det såmænd kun, at det først er 5. gang, du virkelig mener, det du siger. De første 4 gange er det nok blevet sagt uden rigtig opmærksomhed på barnet og det, du siger. Måske har du sagt det i forbifarten, eller uden at kigge på barnet og sikre dig, at du har kontakt. Forestil dig hvor nemt og rart det vil være for dit barn og dig selv, hvis du mener det, du siger med det samme.

Opskriften er enkel
Det drejer sig om at beslutte dig for at ændre det, og gøre noget andet end du plejer. Det kræver også, at du er fokuseret, når du beder dit barn om at gøre noget, og at det ikke bare er en sidebemærkning.
Husk også at dit barn ikke gør det du siger, dit barn gør det, du selv gør. Og du må vise barnet, at du mener det, så der må være en konsekvens, hvis barnet ikke gør det, du beder om. Til gengæld skal det også bemærkes fra din side, når barnet har lært at respektere det, du siger.

Synes du det er hårdt og besværlig at sætte grænser – tænk på grænser som kærlighed
Synes du, det lyder besværligt? Din belønning er, at du får et barn, der føler sig elsket og tryg, fordi du er der til at vise vejen for dit barn. Vejen til en fremtid uden unødig skæld ud, andre børn at lege med, lyst og ro til at lære og overskud til at udfolde sine ressourcer. Tænk på hvor meget ekstra tid og hygge I vil få i familien.
På min hjemmeside, http://www.foraeldresucces.dk/ kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev og få 5 basale råd til at komme i gang med at sætte kærlige grænser for dit barn.

Jeg håber, du vælger at føre dit barn af den vej, som efter min erfaring er den bedste og på sigt den nemmeste – nemlig at give dit barn kærlige grænser, og være en stabil og tryg mur det kan læne sig op af.

Kvinder fravælger børn

Jeg faldt over en artikel om, at kvinder fravælger børn, eller får dem senere. Ifølge en sociolog, kan det være fordi de vil tilgodese deres egne behov, og ikke har lyst til at give køb på egne interesser.

Jeg misundte min barnløse søster

Som forælder og især aleneforælder, kan jeg sagtens forstå det. Da mine børn var små, misundte jeg tit min søster, som også var alene men uden børn. Alt det hun kunne foretage sig, uden at skulle tage hensyn til at skynde sig hjem, uden at skulle betale for tre hver gang hun skulle i biografen, spise ude eller rejse. Alt det smarte tøj hun kunne købe til sig selv. Alle de uddannelser hun havde tid til at tage, og de topjob hun fik. Øv, misundelse er en grim ting, men misundelig var jeg - til en vis grad.

Der var altid nogen hjemme hos os

For når jeg kom hjem, var der ofte nogle hjemme, enten et eller begge børn, og fordi jeg synes børn har godt af at vokse op med dyr, har vi haft kat i mange år. Så om ikke andet havde jeg da selskab af en kat. Min søster havde kun sig selv, når hun kom hjem. Hun misundte mig, at jeg næsten aldrig var alene, andet end når børnene var hos deres far.

Børnene kunne ikke pjække

Ovenstående historie viser, at der er en forside og en bagside ved alting. I dag ved de fleste af os heldigvis, at vi kan vælge at have fokus på forsiden, også selvom bagsiden presser sig på. Så selvom det kan være svært at få alle ender til at nå sammen, når man som jeg har været alene med børnene i mange år, og oparbejdet egen virksomhed, så ville jeg ikke have byttet med min søster. Jeg har prioriteret et arbejde, hvor jeg har arbejdet hjemmefra, ofte til stor irritation for drengene, da de kom i gymnasiet, for så kunne de ikke pjække, ligesom alle de andre. Ja, det kan godt være de var irriterede, men den ældste fik et superflot gennemsnit til studentereksamen, og det er jeg godt tilfreds med. Jeg har altid haft den holdning, at hvis de havde evnerne til at tage en adgangsgivende eksamen, skulle de gøre det. Og jeg har været her til at støtte og guide dem. Det vil jeg gerne give dem med ud i livet, og hvad de gør derefter, blander jeg mig ikke i. Ok, jeg prøver måske, men accepterer hvis de vil gøre deres egne erfaringer - (læs dumheder), for den vej går de fleste af os.

Du kan læse artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/10/16/083455.htm

PS: min søster er lige flyttet sammen med den dejligste mand, som har tre drenge i alderen, 5, 8 og 12 år :o)

Vis din kærlighed, mens du kan

Vi sætter ofte mest pris på det vi har mistet.

I dag kom dagen, hvor minearbejderne kom op af den skakt, de havde siddet indespærret i næsten en kilometer under jorden i 69 dage. Jeg så et rørende interview med en af minearbejderne, der gav folk det råd, at prioritere deres ægtefælle og børn før noget andet.
De sidste sms'er, der blev sendt fra mennesker i flyene, der blev sprængt i luften 11. september 01, drejede sig også alle om kærlighed og kærlige tanker. Når man tror, man mister noget eller nogle, er det ofte først der vi sætter virkelig pris på det eller dem.

Vil du helst gøre dine egne erfaringer, eller vil du skyde genvej og lære af andres?

Ville det ikke være rart, at lære af andres erfaringer? At huske på dem, vi elsker og vise det og sige det, mens vi har muligheden?
Jeg vil i hvert fald bruge dagen i dag på at ringe til min mor, at kræse om mine børn, og i det hele taget have fokus på kærlighed. For jeg har muligeden, og derfor griber jeg den.

Jeg ønsker alle en god dag med kærligheden i fokus.

Et godt styresystem (læs opdragelse) - er guld værd

Har dit barn et godt styresystem ligesom Ellen Hillingsø?

Jeg blev begejstret, da jeg læste et interview med skønne Ellen Hillingsø i Berlingske Tidende, søndag d. 5. september 2010. Hun skrev at hendes opdragelse havde været hendes styresystem som voksen. Hun blev bl.a. opdraget til at gøre sig umage, og til ikke at tro hun er mere end andre. Samtidig kender hun følelsen af at føle sig anderledes og blive drillet. Men på trods af en ikke hel nem barndom i skolen, har hun formået, at opnå det hun ønsker af livet - måske fordi hun i sidste ende har haft et godt "styresystem" med hjemmefra?
At kalde opdragelse for vores styresystem, er da en skøn sammenligning i vores computertidsalder.

Børn suger alt til sig

Børn er som trækpapir, der suger alt til sig. Derfor vil ikke kun din opdragelse, men også din opførsel, mening, væremåde, behandling af andre blive kopieret af dine børn, og din væremåde vil med tiden præge deres valg og levemåde. Både det gode og mindre gode. Uanset om vi vil det eller ej. Ja, jeg ved godt at der er undtagelser, mønsterbrydere og unge, der lever og gør det stik modsatte af forældrene, men påvirkningen er der alligevel, uanset om vi vil det eller ej.

Du lyder lige som din mor (øv)

Mine drenge har f.eks. flere gange sagt til mig i en given situation: ”Nu lyder du fuldstændig lige som mormor”, og sjovt nok fremhæver de altid de sider ved hende, som jeg er irriteret over. Men jeg er jo nødt til at indrømme, at æblet åbenbart ikke falder ret langt fra stammen. Heldigvis er ”hævnen” også sød. For nu er min skønne drenge 18 og 21 år, og nu er det mig, der af og til siger: ”Hm, jeg synes du lyder lidt som mig nu” eller ”… som din far”, når de uden at vide og ville det, har lydt som en af os. Svaret er selvfølgelig altid: ”Årh, mor, det passer ikke”, fuldstændig lige som jeg selv sagde til dem i starten.

Vi kan ikke bruge hele vores liv på at tænke på, hvad vi siger og gør, men engang imellem kan det være sundt at tage et kig på de vaner vi har tillagt os. F.eks. om de vaner vi har, er nogle vi virkelig ønsker, om de gavner os eller det om de bare skal smides væk.

En sand historie om vanens magt

Når jeg holder kurser plejer jeg at fortælle følgende historie, (som jeg ikke kan huske, hvor jeg har fra): En ung kvinde er ved at lave steg til en veninde. Inden hun lægger stegen i gryden, skærer hun begge ender af stegen. Veninden spørger hvorfor hun gør det. ”Det ved jeg ikke, men sådan har vi da altid gjort. Både min mor og min mormor gør det”, svarer kvinden. Hun besluttede at spørge sin mor, om hun vidste hvorfor. Det gjorde hun ikke, så dernæst blev mormor spurgt, og hun kendte svaret: ”Ja, det er jo en vane fra mine unge dage, hvor jeg ikke havde en gryde, der var stor nok til hele stegen”.

Rimelig uskyldig vane, men vi har garanteret alle mange vaner, som måske kunne laves om til nogle der var endnu bedre.

Forældre gør det bedste, vi kan

Jeg er glad for, at jeg har været bevidst om hvilket styresystem og vaner, jeg har givet videre. Ikke fordi de er de bedste, men fordi jeg havde en plan, som jeg har forsøgt at følge. Vi gør alle det bedste vi kan, og når vi kan gøre det bedre, gør vi det. Derfor kan det være spændende at gå på opdagelse i sine vaner, og det kan give nogle gode grin undervejs.

Du kan læse interviewet med Ellen Hillingsø her: http://www.berlingske.dk/film/trold-udenpaa-prinsesse-indeni

Positiv eller negativ - hvad lærer du dit barn?

Hvad vil du have dit barn skal synes om sig selv?

Det er jo indlysende. Du vil selvfølgelig gerne have dit barn er glad for sig selv, har gode venner, er vellidt, har masser af gåpåmod, er selvsikker og alligevel opfører sig ordentligt, er og føler sig klog og ikke mindst føler sig elsket.

Giver du dit barn de rigtige signaler?

Hvis dit barn mangler nogle af nævnte tanker om sig selv, kan du hjælpe barnet til at tro på sig selv, ved at forandre måden du taler til – eller om dit barn på. Mange forældre mener de sætter grænser for deres børn ved at udtrykke sætninger som: ”Du er også helt umulig”, ”Hvorfor kan du aldrig gøre, hvad jeg siger”, ”Det er ikke underligt, der ikke er nogen, der vil lege med dig”, mm. Hvis du også kommer til at gøre det, fortæller du direkte og indirekte, at dit barn ikke er ”god nok”. Det er IKKE at sætte grænser, det er at begrænse barnets tro på sig selv.

Du kunne i stedet sige: ”Hvad er der galt i dag? Er der noget, du er ked af, siden du opfører dig sådan?” ”Jeg vil have, du hører efter nu, og jeg vil have, du gør det jeg siger til dig lige nu”, ”Føler du ikke, der er nogen, der vil lege med dig? Hvordan kan det være? Skal vi ikke lige finde ud af, om det er rigtigt? Vi finder helt sikkert nogle, du kan lege godt med.”

Spørg dig selv om hvilken af måderne, der ville passe dig bedst – og forsøg at tænke og tale positivt om og til dit barn! Hvis du tænker at det er svært, for det vil det sikkert være nogle dage, så lov alligevel dig selv at du lige tænker dig om, inden du bare siger et eller andet til dit barn. Stop op… tænk over det, tænkt evt. over hvad du ville ønske andre sagde til dig… og sig så det, der hjælper dit barn til at synes om sig selv.

Måske skal du betragte dine børn, og stille dig selv et spørgsmål: ”Er de mon umulige netop i dag, fordi jeg selv er træt”?

Det er i hvert fald min erfaring. Jeg lærte meget hurtigt at se på mine børn, hvordan jeg egentlig selv havde det. Jeg kan såmænd også se det på mine katte, for:

Betydningen af din kommunikation – kan ses i den respons du får fra andre.

Husk lige, at det ikke kun er det, du siger, men også det du udsender via dit kropssprog og tonefald, som især børn er superfølsomme overfor.

Dine børn lærer ikke af det, du siger. De lærer af det du gør. Så lær dem at tænke positivt. Opskriften kommer her:

Hvis du tænker blot 3 positive tanker om dagen, sætter det gang i dannelsen af signalstoffet Serotonin i din hjerne. Det er Serotonins virkning, der bliver øget, når man får lykkepiller for depression. Er du depressiv, søg læge. Er du ikke, holder du netop nu lykken i din egen hånd, i kraft af dine tanker. Så bare kom i gang med de positive tanker - 3 om dagen er nok, er det ikke positivt?