onsdag den 15. september 2010

Et godt styresystem (læs opdragelse) - er guld værd


Har dit barn et godt styresystem ligesom Ellen Hillingsø?

Jeg blev begejstret, da jeg læste et interview med skønne Ellen Hillingsø i Berlingske Tidende, søndag d. 5. september 2010. Hun skrev at hendes opdragelse havde været hendes styresystem som voksen. Hun blev bl.a. opdraget til at gøre sig umage, og til ikke at tro hun er mere end andre. Samtidig kender hun følelsen af at føle sig anderledes og blive drillet. Men på trods af en ikke hel nem barndom i skolen, har hun formået, at opnå det hun ønsker af livet - måske fordi hun i sidste ende har haft et godt "styresystem" med hjemmefra?
At kalde opdragelse for vores styresystem, er da en skøn sammenligning i vores computertidsalder.

Børn suger alt til sig

Børn er som trækpapir, der suger alt til sig. Derfor vil ikke kun din opdragelse, men også din opførsel, mening, væremåde, behandling af andre blive kopieret af dine børn, og din væremåde vil med tiden præge deres valg og levemåde. Både det gode og mindre gode. Uanset om vi vil det eller ej. Ja, jeg ved godt at der er undtagelser, mønsterbrydere og unge, der lever og gør det stik modsatte af forældrene, men påvirkningen er der alligevel, uanset om vi vil det eller ej.

Du lyder lige som din mor (øv)

Mine drenge har f.eks. flere gange sagt til mig i en given situation: ”Nu lyder du fuldstændig lige som mormor”, og sjovt nok fremhæver de altid de sider ved hende, som jeg er irriteret over. Men jeg er jo nødt til at indrømme, at æblet åbenbart ikke falder ret langt fra stammen. Heldigvis er ”hævnen” også sød. For nu er min skønne drenge 18 og 21 år, og nu er det mig, der af og til siger: ”Hm, jeg synes du lyder lidt som mig nu” eller ”… som din far”, når de uden at vide og ville det, har lydt som en af os. Svaret er selvfølgelig altid: ”Årh, mor, det passer ikke”, fuldstændig lige som jeg selv sagde til dem i starten.

Vi kan ikke bruge hele vores liv på at tænke på, hvad vi siger og gør, men engang imellem kan det være sundt at tage et kig på de vaner vi har tillagt os. F.eks. om de vaner vi har, er nogle vi virkelig ønsker, om de gavner os eller det om de bare skal smides væk.

En sand historie om vanens magt

Når jeg holder kurser plejer jeg at fortælle følgende historie, (som jeg ikke kan huske, hvor jeg har fra): En ung kvinde er ved at lave steg til en veninde. Inden hun lægger stegen i gryden, skærer hun begge ender af stegen. Veninden spørger hvorfor hun gør det. ”Det ved jeg ikke, men sådan har vi da altid gjort. Både min mor og min mormor gør det”, svarer kvinden. Hun besluttede at spørge sin mor, om hun vidste hvorfor. Det gjorde hun ikke, så dernæst blev mormor spurgt, og hun kendte svaret: ”Ja, det er jo en vane fra mine unge dage, hvor jeg ikke havde en gryde, der var stor nok til hele stegen”.

Rimelig uskyldig vane, men vi har garanteret alle mange vaner, som måske kunne laves om til nogle der var endnu bedre.

Forældre gør det bedste, vi kan

Jeg er glad for, at jeg har været bevidst om hvilket styresystem og vaner, jeg har givet videre. Ikke fordi de er de bedste, men fordi jeg havde en plan, som jeg har forsøgt at følge. Vi gør alle det bedste vi kan, og når vi kan gøre det bedre, gør vi det. Derfor kan det være spændende at gå på opdagelse i sine vaner, og det kan give nogle gode grin undervejs.

Du kan læse interviewet med Ellen Hillingsø her: http://www.berlingske.dk/film/trold-udenpaa-prinsesse-indeni