mandag den 18. juni 2012

Giver du udtryk for din glæde og taknemmelighed?


I dag ringede jeg for at klage over en levering, der i to uger var blevet ved med at gå galt af forskellige årsager. Når jeg klager, er jeg altid meget opmærksom på ikke at være bebrejdende, og placere skyld. Til gengæld er der ikke tvivl om, hvad jeg ønsker – i dette tilfælde at firmaet leverede varerne med en taxi i dag, da jeg stod og skulle bruge dem. Kvinden jeg talte med undersøgte tingene nøje, og som sagt spillede flere uheldige omstændigheder ind, både hos dem og andre involverede. Hun lyttede var venlig og gav mig sit navn, så jeg vidste hvem jeg havde talt med, og lovede at vende tilbage, når hun havde talt med sin chef. ”Varerne bliver leveret i dag, af en af vores medarbejdere, der kører ud med dem”, sagde hun, da hun ringede tilbage. ”Tusind tak for hjælpen” sagde jeg, og hører pludselig mig selv sige, ”Du er en stjerne”. Reaktionen udeblev bestemt ikke. Hun blev så glad, at det strålede ud gennem telefonen. Det gjorde mig glad, og inspirerede mig til at skrive denne tekst.


Er du selvretfærdig?

Jeg kom nemlig til at tænke på, hvor tit jeg oplever at mennesker, der klager over et eller andet, bliver hængende i harmfuld selvretfærdighed, selvom de får det de beder om. Der kommer måske et surt: ”Det var da også på tide” eller lign. Hvad er det så egentlig, der skal få folk til at få lyst til at gøre det, der bedes om en anden gang?
Især overfor børn og ægtefælle, tager mange det nærmest som en fornærmelse, hvis de skal blive ved med at bede om de samme ting. Men for søren da, i familien er det tit dit eget behov, du ønsker opfyldt, og ikke dit barns eller ægtefælles. Derfor er det ikke noget, de går og tænker over. Slet ikke hvis de altid bliver bebrejdet for deres glemsomhed. ”Hvor tit skal jeg bede dig om at rydde op på dit værelse”. ”Har du nu glemt at tage mad ud af fryseren igen”. Hvis du kan genkende sådanne udtalelser, synes jeg du skal rose dig selv for at være ærlig nok til at indse det. Dernæst kan du tænke over, hvad det giver dig at lyde bebrejdende. Giver det dig en god følelse omkring dig selv? Knytter det dig nærmere dit barn eller ægtefælle? Får du det som du ønsker? Nok ikke. Mit gæt er, at det bare får dig til at få ondt af dig selv. Når man har ondt af sig selv, hvad fokuserer man så på? Alt det gode, der er i ens liv, eller alt det dårlige, som ikke fungerer? Jeg er sikker på, du selv kender svaret.


For meget ros og for meget ris, får folk til at lukke ørerne.

Hvis du altid brokker dig over det samme til den samme person, bliver personen efterhånden immun overfor det du siger. Ørerne lukker sig simpelthen, og du brokker dig eller beder om, til døve ører. Du får heller ikke det ud af det, som du ønsker. Det samme gælder, når du roser for meget. Til sidst lægger andre ikke mærke til rosen, fordi det er blevet normalt. Vi lægger nemlig mest mærke til noget, der ikke er som det plejer, og især noget der ikke fungerer som vi forventer. For at rosen virker skal du derfor kun rose, når du mener det, og når modtageren har gjort sig umage. Har du svært ved at føle, der er noget at rose for, eller føler du dig sur og selvretfærdig, er et simpelt ”tak” nok. Rosen bliver nemlig ikke opfattet, hvis du siger et, og mener noget andet.


Hvordan får du overskud til at rose?

Ved at kende til enkle kommunikationsregler og lære at fokusere på dig selv og dine handlinger, i stedet for at placere skylden hos andre, kan du forbedre forholdet til børn, ægtefælle, chef, kollegaer, familie og venner. Og det gode ved det er, at når du selv tager initiativ til at rose, vil du i stedet for at have ondt af dig selv, have noget at rose dig selv for. For mange vil det være en omvendt måde at tænke på, og at ændre på gamle vaner kræver da også opmærksomhed og overskud. Hvis ikke man har overskud, kan det derfor virke uoverkommeligt at skulle ændre vaner. Så er det godt at huske på, at jo mindre overskud, jo mere irritation. Jo mere overskud, jo mindre irritation. Begge dele bliver en ond eller god cirkel. Det gode ved det er, at for at få mere overskud, skal du fylde dig selv op med masser af gode oplevelser og forkæle dig selv, så du bobler af livsglæde. Du fortjener det jo – livsglæde og forkælelse, og jo gladere du er, jo gladere er andre omkring dig. Glæde smitter – på den gode måde. Du bliver også selv glad af at gøre andre glade. Jeg håber, jeg har smittet og inspireret dig lidt med min glæde over at have gjort et andet menneske glad i dag, ved at påskønne hendes hjælp.

onsdag den 16. november 2011

Hvordan støtter du dig selv?

Er du bevidst om, hvordan du støtter og hjælper dig selv? Min måde at støtte mig selv på, er at være positiv. Ligegyldigt, hvad der sker for mig, prøver jeg at finde noget, der kan være godt ved det. Kan jeg ikke finde på andet, tænker jeg på det gamle ordsprog: "Der er intet, der er så slemt, at det ikke er godt for noget."

Jeg påstår ikke det er nemt, for nogle gange bunker tingene sig sammen, også dårlige nyheder. Jeg har selv oplevet store mængder af negative oplevelser og livsvilkår, der bunkede sig sammen i en sådan grad, at jeg simpelthen var nødt til at finde det positive i det der skete. Jeg har godt nok øvet mig længe, men den periode var virkelig svær. Over en periode på nogle måneder afløste ekstra arbejde, sygdom, et barn der flyttede hjemmefra, arbejdsløshed og til sidst indbrud hinanden. Jeg var nødt til at tænke positivt, for ellers ville jeg ryge helt ned. Efter indbruddet, var det første jeg sagde til politiet: "Vi har været usandsynlig heldige". Hvorfor nu det? Er jeg splitterravende gal? Nej, men vi var faktisk heldige, for selvom vi havde fået stjålet mange ting, var der kun rodet til i to værelser og ikke i hele boligen.

Hvis ikke det er heldigt, så ved jeg ikke, hvad held er, når det nu endelig skulle være. Godt nok røg der 10 måneders arbejde sammen med computeren. Men hvad nytter det, at ærgre sig? "Man skal ikke græde over spildt mælk". Nej vel? For det kommer det ikke op i glasset af igen. Så jeg måtte konstatere, at mit materiale ikke kunne være særlig brugbart, for hvis det havde været det, ville jeg naturligvis stadig have det. Hvordan kunne jeg ellers tænke, hvis jeg altså ville støtte mig selv?

Vis mig én person, der er kommet videre ved at hænge fast i, hvor forfærdeligt noget er. I det sekund man er i stand til at tænke tanken: "Det burde ikke være sket", da er det for sent. Det kan ikke laves om. Mine ting kommer ikke igen. De har forhåbentlig glædet nogle andre – bare ikke indbrudstyvene. Dem håber jeg trods alt ikke, jeg har glædet. Men jeg gider dog ikke tænke negative og hævngerrige tanker om dem – mere altså. Det er ikke fordi jeg er hellig, eller tænker på Karma. Det er simpelthen for at støtte mig selv, ved bevidst at fokusere på noget, der gør mig glad, i stedet for noget der gør mig ked af det, vred, frustreret og negativ.

Prøv at tænke på de mennesker, du kender. Kender du nogle, der altid er negative og ser forhindringer, uheld og modstand? Hvordan er de mennesker at være sammen med? Er det dem, du har lyst til at være sammen med, når du er glad? Sikkert ikke, men måske kan I hygge jer med at sidde og beklage jer over ægtefæller, børn, kollegaer, familien mm. Det er altid rart at møde ligesindede. Man forstår nemlig hinanden. Så når man er i en negativ periode af sit liv, kan det være rigtig rart at være sammen med andre negative personer, men flytter det noget? Hjælper det? Bortset fra mens man sidder og forstår hinanden? Det er ikke min erfaring – i hvert fald ikke på langt sigt.

Prøv at tænke på de mennesker du kender, der altid er positive. Hvordan er de at være sammen med? Sikkert hyggeligere. Men hvis du selv er negativ, føler du dig måske ikke mødt, når du fortæller om dit uheldige liv. For måske prøver de mennesker at hjælpe dig, ved at fortælle hvad du skal være glad for ved situationen, og måske er du ikke parat til at lytte. Men sammenlign de mennesker med de negative du kender. Hvem opnår mest i livet? Hvem har det sjovest? Hvem tiltrækker flest gode oplevelser?

Jeg ved ikke hvad din konklusion er, men min er, at det er de positive mennesker, der får mest af det gode. Men det er stadig ikke grunden til, at jeg vælger at være positiv. Min grund er, at jeg ikke føler, jeg har noget valg. For når noget er sket, er det sket, og hver gang jeg tænker på det negative, reagerer min krop ubevidst på tanken, som om det sker i virkeligheden igen og igen, og det dræner endnu mere af min energi. Og det ændrer stadig ikke ved, at det altså er sket. Så jeg tillader mig selv at få tingene ud, lige efter det er sket. Jeg kan både græde, råbe, skrige, bande og for mange år siden havde jeg et skab, som jeg slog en gammel plastikbalje ind i, når jeg følte mig helt magtesløs. Men det har jeg heldigvis ikke brug for mere, for magtesløsheden var jo også bare en tanke og følelse af, at jeg var uheldig, et offer eller lignende, og derved blev ved med at hænge fast i det negative. Når man hænger fast i det negative og i fortiden, bliver man nemlig handlingslammet. Man bliver ved at tænke, at det ikke skulle være sket. Hver gang man tænker sådan, har man et ubevidst håb om, at det kan ændres. Helt unødvendigt at sige, at det kan det ikke.

Prøv at tænke efter, hvordan du støtter dig selv. Hænger du fast i alt det negative og bliver handlingslammet? Eller tillader dig at få det ud dit system på en måde, der passer dig, tænker "Shit happens", finder ud af hvad der var positivt og lærerigt ved oplevelsen og går videre med dit liv?

Hvis du vælger en ny og mere positiv måde at støtte dig selv på, når livet viser sig fra sin værste side, så husk på at: "Øvelse gør mester". Det lykkedes heller ikke altid for mig i starten. Rigtig god fornøjelse.

tirsdag den 25. oktober 2011

Vil du have en tidlig julegave? Få 500 kr. i rabat resten af året.

Resten af året giver jeg dig 500 kr. i rabat på en to timers samtale, der normalt koster 1500 kr.

Vil du have overskud til juleforberedelserne og nyde julemåneden? Så er det nu, du skal få familierådgivning. Har du mindre børn, kommer du alene eller med din partner. Har du teenagere kommer du/I med teenageren. Efter bare to timers samtale vil du garanteret se din familie og dig selv i et nyt lys, der gør det muligt at undgå konflikter. Du får en plan med hjem, som du kan gå i gang med, så snart du kommer hjem.

Skal din december være uden konflikter og stress i år? Så ring 40 16 44 42 eller skriv
janne.burchardt@mail.dk allerede i dag og bestil en tid, før jeg bliver fuldt optaget. Sidste dag for bookning af tid med rabat, er den 20. december 2011.

tirsdag den 18. oktober 2011

Alting går over igen – også dit barns teenagealder

Nogle teenageforældre er ved at rive håret ud af hovedet på sig selv i frustration over deres teenager. Bare rolig – det går over. Det kan godt være du ikke tror mig, men så prøv at spørge i omgangskredsen, om andre ikke har oplevet umulige teenagere, de troede ville være umulige altid, og hvor det viste sig, at de blev til at holde ud igen.

Kan du huske dit barns trodsalder?

Da dit barn var i trodsalder, følte du sikkert også det ingen ende ville få. Men det gjorde det, og det gjorde de andre vanskelige aldre også. I en af de perioder, kan du måske huske, at når du selv var træt og irritabel, blev barnet meget værre. Hvorfor mon? Ja det rette svar er, at du selv har udsendt en masse negativ energi, som påvirkede dit barn, så det følte sig mere usikker på din adfærd, og derefter protesterede ved at opføre sig endnu værre. Men det gik over igen – ikke?

Er du begyndt at tale nedsættende om dit barns personlighed?

Indrømmet – nogle børn er mere vanskelige end andre. Der er børn, der både som små og store virkelig er en prøvelse for forældrene. For det går som regel meget godt, når de er ude eller man har gæster derhjemme. Hvis du ikke har opdaget det endnu, så prøv diskret at fiske oplysninger ud af dem, dit barn omgås eller læg mærke til opførslen, når I har gæster. Den er sandsynligvis bedre. Derfor kan det også for dig som forælder, føles som om dit barn direkte angriber dig, så du får lyst til at angribe tilbage. Inden du når at tælle til 10, står du måske og skriger at din teenager er en umulig møgunge, som du ikke kan holde ud. Måske råber du, at han/hun ødelægger dit liv, eller er skyld i at I har det dårligt derhjemme. ”Se nu hvor gal du har gjort mig!” Undskyld siger jeg lige, hvem bestemmer at du skal reagere ved at blive gal, og måske føle dig angrebet?? Det gør du sådan set kun selv. Og du skader jeres indbyrdes forhold, og dit barns syn på sig selv, uanset hvordan barnet selv har opført sig. Indrømmet, jeg ved godt det kan være svært at styre sig, jeg kender det skam godt selv, men det er stadig dig selv, der har tanker, der gør dig vred. Det er ikke andre, der gør det for dig. Vi vælger altid selv, hvordan vi vil reagere på en given situation.

Alting går over igen – også din vrede og frustration

Hvordan har du efter en af jeres ture? Hvordan har dit barn det? Er der sure miner længe? Er der gråd, fortrydelse eller undskyldninger?
Der er jo sikkert tidspunkter, hvor I egentlig har det hyggeligt, og hvor du ser alle dit barns gode sider. Det er disse sider, du skal give fokus, også når din teenager opfører sig rædselsfuldt. Vælg at have fokus på det gode, og se den dårlige adfærd, som en overreaktion, som du selvfølgelig skal handle på. Undgå at komme ind i diskussioner når din teenager slår sig løs. Hvis ikke du plejer at vinde diskussionerne, gør du det sikkert heller ikke nu, og det er derfor bedre at handle i stedet for at snakke og diskutere. Du er nødt til at vise din utilfredshed ved at sætte en grænse, som din teenager kan mærke. Jeg mener selvfølgelig ikke fysisk vold. Men en sanktion i form af, at der er noget teenageren ikke må, eller ikke må få, som ellers har været en selvfølge. Måske hjælper det heller ikke. Hvis du har prøvet alt, kan det bedste være, at din teenager kommer hjemmefra i en periode. Måske på efterskole, måske skoleophold i udlandet, måske flytte hjemmefra. Jo, dit barn kan godt klare at være væk fra dig, og du kan også. Tro mig al den vrede, din teenager plejer at rette mod dig, har han/hun slet ikke overskud til at fokusere på, når I ikke er sammen hver dag, og når teenageren skal stå på egne ben. Ligegyldigt hvor fedt, de selv siger, det vil være, så er de trods alt kun ”børn”, der ikke har særlig meget livserfaring, og at være væk fra dig, kan gøre dem usikre, og så får brug for din hjælp.

Hvis I bliver boende sammen, må du væbne dig med tålmodighed. Fortsætte med at give din teenager nogle fornuftige retningslinjer at styre efter, og så undgå konflikter i form af skænderier. For alting går over, også din teenagers dårlige opførsel.

NB. Dette er skrevet til helt almindelige familier, hvor der ikke er tale om misbrug, vold eller lignende hos nogle af familiemedlemmerne, for det er naturligvis en helt anden situation.

onsdag den 1. juni 2011

Kloge velopdragne børn og teenagere har det ofte svært.

Endnu engang har jeg haft en teenager til samtale/coaching, som har haft en dårlig barndom med flere skoleskift, blot fordi vedkommende er intelligent og går op i sine lektier. Mange mennesker tror ofte, at børn og unge med problemer kommer fra dårligt fungerende familier. Det er bestemt også tilfældet, men hvad de færreste ved er, at rigtig mange børn og unge fra gode familier, hvor forældrene faktisk er der for deres børn, ofte bliver udsat for drilleri, mobning eller udelukkelse fra fællesskabet, blot fordi de hjemmefra har fået sunde værdier og er født med en høj intelligens. Disse børn og unge opfører sig ordentligt, er velopdragne og hjælpsomme, intelligente og laver deres lektier og får gode karakterer. Værdier som burde være gode, og som forældrene er stolte over, men som børnene ofte bliver drillet for. De bliver kaldt mærkelige, kedelige, nørder, dengser, dukse eller slet ingenting, bliver bare ignoreret.


Hvad skal du som forælder være opmærksom på?

Som forældre kan det være lidt svært at tro, at ens barn eller teenager har så stort et problem, når barnet synes at gøre alt det rigtige i forældrenes øjne. Du skal imidlertid tage dit barns problem alvorligt, og være opmærksom på hvis barnet/teenageren ikke har mange venner, eller skiftende venner, ikke bliver inviteret til fødselsdage/fester eller ikke selv vil holde noget. For at afhjælpe problemet vælger mange forældre at lade barnet skifte skole. Det kan være en god løsning, hvis barnet/teenageren kommer et sted hen, hvor ingen kender vedkommende. Så vil barnet blive mødt af de nye med et åbent sind. Nogle gange går det godt og barnet får nye og gode venner i den nye klasse. Andre gange går det ikke godt, barnet skifter måske skole igen og får det stadig ikke godt.
Problemet er at barnet er begyndt at se sig selv, som de gamle klassekammerater så vedkommende. Barnet er begyndt at tro på, at der er noget galt med ham/hende. Nogle reagerer ved at blive vilde, lade være med at lave lektier og gøre ting, de ikke har lyst til i håbet om at være som de andre mere populære, og dermed blive accepteret. Nogle reagerer ved at blive mere og mere indadvendte, isolere sig, flygte ind i bøger, lektier eller computerspil og bliver derved mere og mere isolerede.

Hvad kan du gøre?
Som forældre kan det være svært at hjælpe sit barn, og som mor eller far føler man sig alene og magtesløs. Det eneste man ønsker er jo at hjælpe sit barn til at have det godt. Selvom man som forælder roser børnene, og fortæller hvor meget man elsker dem, hvor stolt man er af dem og hvor dygtige de er, hører børnene det ikke. Børn ved jo godt, at forældre elsker deres børn og er stolte af dem. Nogle teenagere bliver ligefrem sure og smækker med døren og kalder mor og far for idioter, der ingenting forstår. Hvilket man som forælder måske heller ikke rigtig gør. Faktum er dog, at teenageren har det skidt, og har brug for at få hjælp til at bygge et godt selvværd op. Det er også vigtigt at inddrage skolen, sikre at der bliver gjort noget og få feedback.
Lad teenageren tale med en professionel, som kan møde vedkommende med forståelse så han/hun kan begynde at bygge selvværdet op, og få et nyt syn på sig selv.

Dit barns fremtid
For mange unge kan situationen ændre, når de starter på en videregående uddannelse. Her møder de ligesindede venner med samme interesser. Nogle unge vælger forkert uddannelse eller lignende, og vil gerne skifte skole. Hvis det tilfældet, er det vigtigt at du lytter til hvorfor, og ikke prøver at fastholde din teenager i noget, der måske ikke er godt for ham/hende, men sammen med teenageren undersøger forskellige muligheder. Det er også vigtigt at finde ud af, om problemerne er reelle, eller det skyldes en usikkerhed i din teenager. Hvis det skyldes dårlige oplevelser i folkeskolen, skal din teenager have professionel hjælp.

Jeg er bekymret for den danske folkeskole og de signaler den sender eleverne
Med ovenstående in mende, bliver jeg bekymret, når jeg læser, at flere og flere folkeskolelærere føler at eleverne har det bedre, når de ikke får lektier for. Det er da klart, at eleverne synes det er sjovere, når de ikke behøver at tænke på skolen, når de har fri. Jeg undrer mig over, hvornår lærerne synes, det vil være passende at lære eleverne, at det at være barn og ung er at skulle lære at tilpasse sig samfundet og dets krav. Jeg synes, det i folkeskolen og mange steder i befolkningen virker som om samfundet tilpasser sig børn og unge i stedet. Lad os dog begynde at stille krav til børn og unge igen. For det der får børn og voksne til at vokse, er når vi gennemfører noget, vi ikke troede, vi kunne klare. Når kravene til børn og unge hele tiden slækkes, frarøver vi dem dermed enhver chance for at vokse og udvikle sig. Ved ikke at stille krav – om ordentlig opførsel, følge med i timerne, have bøgerne med i skole, tie stille og lytte – sendes der et signal om, at eleverne ikke kan det, og et signal om ”ligegyldighed”, og det er i hvert fald ikke noget børn vokser af.

Hjælp børn til at vokse og udvikle sig
I stedet for at slække på kravene til eleverne, er det på at tide at stramme op. Det er ikke synd. Det er at gøre børnene en tjeneste, og sende et signal om, at man bekymrer sig så om dem og deres fremtid, og at man orker at kæmpe på deres vegne. Jeg tænker også at det ville være rart, hvis gamle dyder som dygtighed, flittighed, venlighed, opmærksomhed, ansvarlighed og modenhed kom på mode igen. Nu virker det som om, det er uopdragenhed, dovenskab, støjende adfærd, barnlighed og selvcentrerethed, der belønnes og gør børn og unge populære. Det virker som om, det er godt at få opmærksomhed, også selvom den er negativ. Tænk på alle de realityprogrammer vi har i dag, og folk der er kendte blot for at være kendte. Det kan godt være det er underholdende at se på, og jeg hører at mange unge ser det, fordi de synes, de medvirkende er til grin, men det er stadigvæk med til at sætte dårlig opførsel i højsædet, i stedet for god opførsel. Det er vores børn og unge det går ud over.

Jeg tror på den gode opdragelse
Jeg valgte at arbejde hjemmefra, og kun deltid mens mine drenge var små, og de har også lært at opføre sig ordentlig, og har også oplevet at føle sig udelukket. Jeg er dog sikker på at mine og dine børn, der har fået en god opdragelse og sunde værdier med sig ud i livet, nok skal klare sig godt som voksne. Det er i hvert fald vigtigt at støtte din teenager i, at han eller hun er god nok selvom vedkommende ikke har lyst til at deltage i et hjernedødt realityprogram. Vær stolt af, at du har barn/børn, der kan opføre sig godt. Din opdragelse har virket, og dit barn skal nok klare sig godt som voksen.

Alle kan gå fra grænseløs til grænsesættende opdragelse. Det beriger dit barns liv, og ruster det til voksenlivet. 1-2 samtaler kan gøre et liv til forskel.

mandag den 7. februar 2011

Kender dine børn også forholdsreglerne omkring ituslåede sparepærer?

Sparepærer er godt for miljøet, når bare de ikke går i stykker. Sådan tænkte jeg i hvert fald forleden, da jeg satte en ny sparepære i en lampe. Midt i den proces kom jeg heldigvis i tanke om, at jeg helt havde glemt at give den viden videre til mine halvvoksne drenge, der er på vej til at flytte hjemmefra. Jeg prøver nemlig at klæde dem godt på til at bo alene, men denne information var smuttet. Måske har du det på samme måde med dine store børn? Måske trænger du også til at få opdateret din viden?

Du ved måske allerede, at hvis en i familien er så uheldig at slå en sparepære i stykker, er der specielle forholdsregler, fordi de indeholder kviksølv, som afgiver dampe, når de går i stykker. Men har du også husket at fortælle det til dine børn, hvis de er store nok til at være alene hjemme? Når børn er alene hjemme, bliver de måske nervøse eller kede af det, hvis de kommer til at slå noget i stykker, måske også bange for at blive opdaget. En af måderne, de kan reagere på, er at skynde sig at rydde op, enten for at hjælpe mor og far, eller måske i håbet om ikke at blive opdaget. Hvis det drejer sig om en pære, vil de rigtig kvikke måske også vide, hvor de nye pærer er, og hvordan man skifter den. Men hvad gør de så med den ituslåede pære? Ja, de vil jo nok samle den op, måske med kost eller ved at støvsuge. Ups, det må man absolut ikke. Sparepærer indeholder kviksølv, som afgiver dampe, der især er skadeligt for gravide og mindre børn, hvis pæren går i stykker. Disse kviksølvsdampe, må ikke spredes, da dampene derved holder sig i hjemmet i flere uger. Derfor skal der altid luftes grundigt ud, hvis en pære er gået i stykker.

Miljøstyrelsen skriver bl.a.:
”Det er ikke nogen god ide at lade børn rydde op efter en knust sparepære. For det første er børn mere følsomme over for kviksølv og for det andet er de ofte ikke så omhyggelige som voksne. Gravide og mindre børn er mere følsomme over for kviksølvdampe end andre. Gravide bør derfor - så vidt muligt - ikke rydde op efter en knust sparepære. Hvis du er gravid og en sparepære går i stykker, kan du åbne vinduet og forlade lokalet. Få en anden til at rydde op. Hvis der er mindre børn i lokalet, er det en god ide at tage dem ud, inden der ryddes op. I tilfælde af at ikke alle rester kan fjernes, holdes børn så vidt muligt væk fra området de efterfølgende 14 dage. Det er ikke en god ide at lade små børn lege med sparepærer, da de kan gå i stykker i hænderne på børnene.”


Jeg vil ikke komme yderligere ind på de øvrige forholdsregler, da Miljøstyrelsen har udarbejdet en skrivelse, som du kan læse her: http://www.mst.dk/Borger/Kampagner/sparepaere/

Som det ses af ovenstående, er det især vigtigt at vide besked med, hvordan du kasserer sparepærer, hvis du er gravid eller har mindre børn. Men som sagt, er det også vigtigt at lære dine børn det, når de er store nok til at være alene hjemme. Ligesom det selvfølgelig er en af de oplysninger, der er vigtig at give dine børn, inden de skal til at flytte hjemmefra. Det er sjældent en pære smadrer, men gør den det, kan du sikre dine børn ved at give denne viden videre.

tirsdag den 28. december 2010

Har du tænkt på, at du giver dine børn tryghed og kærlighed, ved at sætte grænser?

Forældre fortæller mig ofte, at det er besværligt eller synd at sætte grænser for deres børn. Jeg synes, det er endnu mere synd for børnene, at de forventes at opdrage sig selv. For slet ikke at snakke om, hvor besværligt det må være for dem.
Ville du ikke meget hellere have, at de kunne bruge al deres livsglæde og energi på bare at være børn eller unge for den sags skyld? Og at I kunne få mere tid til alt det hyggelige?
Har du tænkt på, hvor meget energi dine børn skal bruge på at gøre modstand og skabe konflikter?

Skal du råbe for at blive hørt?
De fleste ved godt, når de er for eftergivende; og ofte hører jeg, at mor siger, hun ikke kan få sig selv til at sætte en grænse (være hård) fra starten af, når hun beder sit barn om at gøre noget. Det foregår i stedet som regel på den måde, at det bliver sagt 5 gange, og først 5. gang gør barnet det, hun beder om. Når jeg spørger, hvad der sker 5. gang, får jeg altid svaret: ”Der bliver jeg virkelig vred, og råber højt. Men jeg kan altså ikke få mig selv til at råbe første gang.” 5. gang bliver der som regel også råbt til barnet: ”Hvorfor skal du få mig til at råbe, hver gang du skal gøre noget?” Dvs. barnet får skylden for, at du råber, og det er vel ikke din mening?

Hvordan undgår du at råbe?
Jeg kan berolige dig med, at du slet ikke behøver råbe for at få dit barn til at gøre, det du siger. Når barnet først reagerer, når du råber, skyldes det såmænd kun, at det først er 5. gang, du virkelig mener, det du siger. De første 4 gange er det nok blevet sagt uden rigtig opmærksomhed på barnet og det, du siger. Måske har du sagt det i forbifarten, eller uden at kigge på barnet og sikre dig, at du har kontakt. Forestil dig hvor nemt og rart det vil være for dit barn og dig selv, hvis du mener det, du siger med det samme.

Opskriften er enkel
Det drejer sig om at beslutte dig for at ændre det, og gøre noget andet end du plejer. Det kræver også, at du er fokuseret, når du beder dit barn om at gøre noget, og at det ikke bare er en sidebemærkning.
Husk også at dit barn ikke gør det du siger, dit barn gør det, du selv gør. Og du må vise barnet, at du mener det, så der må være en konsekvens, hvis barnet ikke gør det, du beder om. Til gengæld skal det også bemærkes fra din side, når barnet har lært at respektere det, du siger.

Synes du det er hårdt og besværlig at sætte grænser – tænk på grænser som kærlighed
Synes du, det lyder besværligt? Din belønning er, at du får et barn, der føler sig elsket og tryg, fordi du er der til at vise vejen for dit barn. Vejen til en fremtid uden unødig skæld ud, andre børn at lege med, lyst og ro til at lære og overskud til at udfolde sine ressourcer. Tænk på hvor meget ekstra tid og hygge I vil få i familien.
På min hjemmeside, http://www.foraeldresucces.dk/ kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev og få 5 basale råd til at komme i gang med at sætte kærlige grænser for dit barn.

Jeg håber, du vælger at føre dit barn af den vej, som efter min erfaring er den bedste og på sigt den nemmeste – nemlig at give dit barn kærlige grænser, og være en stabil og tryg mur det kan læne sig op af.